Stereotypificering som menneskeretligt problem

Liv Navntoft Henningsen, cand.jur., ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet innleder om sitt PhD-prosjekt.

Zoomlenke: https://ucph-ku.zoom.us/j/66365192735?pwd=ckxJUVVnUnZyQlFodUZpZFlVS01jQT09 (passcode: 724421)

Abstract

Liv er cand.jur. og ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Ph.d.-projektet er tværfagligt med henholdsvis juridiske og feministiske perspektiver på retten. I projektet undersøges nyere tendenser i retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende diskrimination og stereotypificering. Projektet er baseret på domsanalyser med udgangspunkt i dynamisk juridisk fortolkning og retsfeministiske analyser, der trækker på feministiske teorier og analysestrategier, såsom transformativ lighed, intersektionalitet, situeret viden og affektivitet. I projektet analyseres domstolens praksis omkring stereotypificering som en transformativ tilgang til diskrimination, hvor normative og strukturelle aspekter af diskrimination udfordres og modificeres igennem retlig argumentation og analyse. Der argumenteres overordnet for en multidimensionel tilgang til diskrimination, hvor såvel formelle, substantielle og transformative perspektiver inddrages i den retlige pådømmelse af diskrimination. Derudover inddrages intersektionalitet som en analysestrategi til at vise interaktionen imellem forskellige former for diskrimination.

Publisert 31. jan. 2022 17:55 - Sist endret 31. jan. 2022 17:55