Om prosjektet
Passagerrettigheder er den kategori af retsregler, som regulerer passagerens retstilling overfor transportøren ved rejser med de mest almindelige transportmidler; det vil sige skib, fly, jernbane og bus. Der er tale om en mosaik af regler, der har rødder i nationale regler, konventioner og EU-retsakter. De nationale regler er ofte ens i de nordiske lande, og konventionerne er globale. EU-retsakterne er et hybridprodukt af egne regler og adopterede konventioner såsom Athenkonventionen 2002 og Montrealkonventionen. Sammen udtrykker de en politisk målsætning om at beskytte den rejsende, såfremt transporten ikke bliver afviklet som planlagt. Hjemlen til at lovgive om passagertransport tjenesteydelser som fælles transportpolitik findes i EU-traktaten.
Det er dog ikke enhver uregelmæssighed i transportforløbet, der udløser rettigheder og pligter hos parterne, og derfor er der fra lovgivers side truffet et valg eller foretaget en prioritering i forhold til, i hvilke situationer passageren skal have beføjelser. Heri indgår, at der er foretaget en afvejning i forhold til transportørerne, idet disse skal have rimelige rammebetingelser og antagelig er der også taget hensyn til de prismæssige konsekvenser reguleringen kan få for passagererne. Et godt eksempel på disse overvejelser er at en flypassager ikke er berettiget til kompensation hvis en forsinkelse eller aflysning skyldes usædvanlige omstændigheder.
Bakgrunn
De fleste passagerer har status som forbrugere og transportørens pris samt transportvilkår forhandles ikke. Passageren må acceptere rejsen, som den sælges eller afstå. Selv hvis der skete en forhandling ville passageren klart være den svage part i relationen. Denne baggrund er der udtrykkeligt taget hensyn til fra EU-Kommissionens side:
”Unionen har gradvis indført et regelsæt til beskyttelse af passagerer inden for alle transportformer. Denne lovgivning ligger i forlængelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse og pakkerejser, de relevante internationale konventioner, chartret om grundlæggende rettigheder og de nationale bestemmelser på området.”
Samme betragtninger fremgår af den såkaldte fortolkningsvejledning fra kommissionen (vedrørende flypassagerer), hvori det i relation til forordningens artikel 5(3) om undtagelse fra kompensationspligten på grund af usædvanlige omstændigheder anføres at:
”Som en undtagelse fra den sædvanlige regel, dvs. betaling af kompensation, som afspejler målet om forbrugerbeskyttelse, skal den fortolkes strengt.”
Forbrugerbeskyttelsesreglerne virker altså ved siden af og sammen med passagerrettighederne, og det er særligt direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, som har betydning. Betydningen ligger i, at dette direktiv i artikel 6(3) bestemmer, at urimelige kontraktvilkår ikke skal være bindende for forbrugeren.
Parternes rettigheder og pligter når rejsen ikke afvikles som planlagt, findes i forskellige regelsæt. Lidt forenklet følger reglerne for hver enkelt transportform den samme skabelon: Dels fastsættes regler af erstatningsretlig karakter, som bestemmer rammerne for transportørens erstatningsansvar ved blandt andet personskade, og dels gives passageren rettigheder der har karakter af forbrugerbeskyttelse. Sidstnævnte sikrer primært passageren ret til bistand og ulempekompensation ved aflysninger, boardingafvisning og forsinkelse. Reglerne understøttes af en række bestemmelser om præceptivitet, skærpede ansvarsgrundlag, informationspligt, forsikringspligt og ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, jurisdiktionsfordele, sanktioner, klageadgang og klageorganer samt hæftelse for undertransportører. Man kan betragte disse støtteregler som juridiske ”effektiviseringsinstrumenter” fordi de har til formål at sikre at passagererne den tilsigtede beskyttelse.
Projektet undersøger på denne baggrund reglerne og skibs -og flypassagerers rettigheder i dansk og norsk ret.
Mål
Afhandlingen skal bidrage til forståelsen af hvordan man lovteknisk har søgt at beskytte den svage part i et internationalt transportmiljø. Dette er det vigtigste forskningsmål.
Afhandlingen vil derfor undersøge og påvise hvordan passagerrettigheder effektiviseres fra lovgivers side (det vil sige EU og nationalt i Danmark og Norge), og hvilke juridiske midler der er taget i brug. Forskningen skal bidrage til en forståelse af om passagerrettighederne faktisk er effektive.
Teoretisk grunnlag og metode
Dette angribes retsdogmatisk. Blandt disse midler findes forskellige støtteregler. Det er tanken at undersøge den enkelte regels baggrund, udformning og funktion. Beslægtede regler såsom reglerne om transportansvar for tab og skader på last er naturlige at sammenligne passagerrettighederne med, fordi mål og midler på dette område minder meget om passagerrettighederne.
De fleste passagerer har status som forbrugere og derfor er det et delmål at undersøge om forbrugerbeskyttelsesreglerne er med til at effektivisere passagerrettighederne. Hvordan effektiviseringen sker og omfanget heraf skal afdækkes i undersøgelsen. Forbrugeraftaleret, klagemuligheder og praksis fra bl.a. EU-domstolen indgår i analysen.
At en retsregel eller beføjelse er effektiv og derfor kan effektiviseres, synes at være almindelig juridisk sprogbrug, men indholdet af denne egenskab ligger dels ikke fast og anvendes dels forskelligt alt efter sammenhængen. Der skal derfor til brug for undersøgelsen fastlægges et indhold for juridisk effektivitet i relation til passagerrettigheder, som reglerne om passagerrettigheder (sø og luft) kan holdes op imod. Modellen vil få både materielle og processuelle bestanddele. Fastlæggelse af den nævnte model for juridisk effektivitet er en nødvendig del af projektet fordi modellen skal være den gennemgående referenceramme, men det anses det også for at være et selvstændigt delmål med undersøgelsen.
Materielt må reglerne have et indhold, der væsentligt understøtter at det påtænkte formål realiseres. Den processuelle del af effektivitet må kræve at der findes en juridisk infrastruktur, som gør det enkelt at håndhæve de materielle regler. Disse betragtninger er en del af modellen og er begrundet i adfærdsteori, retssociologi, retsøkonomi mv.
Modellen skal som nævnt bruges til at vurdere effektiviteten; altså om metoderne rent faktisk er effektive eller ej, samt årsagerne til dette set i lyset af den almindelige lovgivning og gældende retlige principper. Vurderingsmetoden er retsdogmatisk analyse og spilteori. Empiri anvendes kun i begrænset omfang.
Spilteori er relevant fordi der også er en praktisk dimension ved en undersøgelse af hvordan passagerrettigheder effektiviseres, og det er hvordan parternes forhandlingsposition og afhænger af gældende ret. Omstændigheder som høj procesrisiko, opslidende processer, insolvens og ukendskab til mulighederne påvirker erfaringsmæssigt parternes adfærd i spillet. Reglerne skal i undersøgelsen også anskues fra denne synsvinkel således at reglernes betydning for fremme af udenretlige løsninger bliver afdækket.
Resultater
Finansiering
Prosjektet er egenfinansiert